Tegning af fjerkilemide på halefjer
Kanariefuglens sygdomme
Til at begynde med, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at undertegnede ikke er dyrlæge, professor eller forsker!
Jeg er kanariefugle elsker og mit hobby kanariefuglen interesserer mig så meget, at jeg igennem ca. 26 år har læst utallige bøger i forskellige sprog vedr. kanariefuglen.
Således har jeg ligesom mange af læserne haft mulighed for, at tilegne mig en del viden om vores lille ven, Serinus canaria forma domestica!
Med hjælp fra min lokale dyrlæge, kliniske opslagsbøger i veterinær og smådyrsverdenen, såsom bøger om veterinær parasitologi og entomologi og selvfølgeligt nutidens mulighed for internet information i ind- og udland, har jeg skrevet disse sider!
Kanariefuglens sygdomme er skrevet af undertegnede, fordi der efter min personlige mening mangler information omkring kanariefuglens sygdomme i Danmarks internet, såsom i mange fagbøger, der handler om vores små venner. I de fleste danske kanariefuglebøger bliver sygdomme kun beskrevet overfladisk og fylder ikke mere end en halv, til en hel side!
Jeg håber med disse sider, at kunne hjælpe interesserede læsere og forbeholder mig selvfølgeligt retten til at fejle!
Og nu til det væsentlige:
Vores modstandsdygtige venner, ”kanariefugle” kan som alle andre domesticerede fugle blive udsat for en masse forskellige sygdomme, vi opdrætter, bliver nød til at forholde os til!
Som skribenten kunne erfare, påstår nogle eksperter, at de domesticerede specielt værdigfulde rent avlede kanarieracer muligvis er overopdrættet, ligesom det var tilfældet, for nogle årtier, hos nogle populære hunderacer!
Ved overopdræt fik mange hunderacer indavlet en del svagheder der medførte, at disse hunde blev meget modtageligt for alle mulige sygdomme som allergier, luftvejsproblemer eller diarré!
Der kan være forskellige meninger omkring ovennævnte påstand og man kan tage disse ord til sig eller også lade være! Vi har valgt at tro på, at nogle af førnævnte påstande muligvis er sandt og sørger derfor for, at give vores fugle et afvekslende fodertilbud, såsom et rent og sundt miljø, at leve!
Herved tror vi, at vi formindsker sygdomsrisikoen i vores fuglestammer.
Man burde dagligt iagttage sine fugle meget nøje. Dette fordi syge kanariefugle sover meget, også om dagen. En syg fugl sidder som regel oppustet og livløst i et stille hjørne af volieren eller fugleburet.
Fuglen tager ikke del i de andres færden og sidder stille på en gren eller endda på bunden af buret! Fuglen bevæger sig måske usikker eller fjerene omkring gattet er tilsmudset af afføring.
Kanariefuglens afføring kan i øvrigt fortælle os rigtigt meget om fuglens helbred, dette vil jeg senere vende tilbage til!
Når den syge fugl ikke engang spiser sit favoritmad længere er det på højeste tid, at agere!
Når man ikke har nogen erfaring med fuglesygdomme er det uundgåeligt, at kontakte en dyrlæge!
Det ville ikke være fair over for fuglen, at eksperimentere med forskellige medikamenter fordi dette kun koster vores lille ven, alt for mange unødige kræfter.
De bedste og vigtigste grundregler skulle derfor være,
”at forebygge er bedre end at hele”og
”er du i tvivl, kontakt din dyrlæge”!
”enhver syg fugl fortjener en fair behandling, du vil også gerne hjælpes, når du er syg! ”!
Mange opdrætter er imod at give medicin, jeg syntes ikke det er en pæn måde, at behandle sine dyr på!
De parasitter eller utøjet der kort- eller langvarigt opholder sig på eller i kanariefuglens små kroppe, skader vores små venner ved, at suge af dens blod og ovennævnte snyltere sørger for, at fuglens nattero forstyrres ganske betydeligt!
Når kanariefuglen ustandseligt kradser sig selv, og har et usædvanligt stor sovebehov ”om dagen” er dette et tydeligt tegn på en parasitsygdom. Kort tid efter, at fuglen er angrebet af snyltere opstår der tit følgesygdomme igennem bakterier, virus eller svampeangreb. Det konstante blodtab hos kanariefuglen igennem mider svækker det stærkeste immunsystem.
Især ungfugle (redeunger) er særlig udsatte, fordi den røde- eller sorte/nordiske mide ynder at opholde sig i redematerialet. Sådan kan det hos de kun få dage gamle fugleunger hurtigt komme til dødsfald. De små unger har nul chance for, at kunne forsvare sig imod disse gemene snyltere.
Når dine unger vokser for langsomt, er dette et tydeligt tegn for, at deres rede er fyldt med mider. Derfor burde du omgående skifte redematerialet ud og rense buret med klorin og spraye dette med utøjbekæmpelsesmiddel.
Førnævnte snyltere kan groft opdeles i fire hovedgrupper:
Snyltende mider = blodmider
Rovmider = fjermider eller fjerlus
Græssende mider = lagermider
Nedbrydende mider = lager- eller støvmider
Om ekto- og endopararasiter
Nedennævnte fleste parasitter hører til Ekto- parasitgruppen. Ekto betyder udenpå, Endo betyder indeni. Ektoparasitter er parasitter der lever uden på fuglen. Med undtagelse af luftsækmider som er en Endoparasit der hovedsageligt lever inde i fuglens krop!
1. den sorte eller nordiske fuglemide
2. den røde fuglemide (Dermanyssus gallinae)
3. Lager- eller fodermider (Lepidoglyphus,
Acarus Siro og Tyrophagus)
4. Luftsækmiden eller luftvejsmiden
(Sternastoma Tracheacolum)
5. gravemider >>Scaly Legs
(Knemidocoptes)
6. fjerlus (Anaticola ansonis)
7. fjermiden (overfamilie)
a) fjermide
b) fjerspolemide eller
fjerkilemide
c) fjerballemide
